En petroleumslampe blafrer i mørket, der stille har sænket sig over den lille gruppe mænd og kvinder, der sidder samlet på tinbeholdere og stråmåtter til en aften med tjek af oversatte bibeltekster. Vi befinder os hos lote folket i Papua Ny Guinea. Her har Leo og Greg (fra Wycliffe UK) har allerede brugt uger på at oversætte de første udkast til flere passager af Bibelen og derefter tjekket deres lighed med de oprindelige tekster. Nu er de klar til det tredje trin i oversættelsen: Kontrol af passagerne med hjælp fra folk i nærliggende landsbyer.
Lote-talende mænd og kvinder lytter til de oversatte tekster, der bliver læst højt. De kommer med konstruktiv kritik for at sikre klarhed og nøjagtighed i teksterne. De arbejder med ordene for at finde det rigtige udtryk, der kan formidle budskabet og samtidig bevare deres sprogs rigdom. Disse eksperter i lote, ydmyge mænd og kvinder, der lever af jordbrug og laver mad over åben ild, sidder nu i skyggen og arbejder med Guds ord på deres eget sprog for første gang.
‘Før havde vi kun Guds tale i andre sprog. Nu taler Gud vores sprog!’
For dette folk er Bibelen typisk forbeholdt søndage, læst op på et handelssprog, der tit er svært at forstå. Den oversættelse af Bibelen, de bruger, forventes normalt ikke at fremkalde følelsesmæssige reaktioner. Men da de læste bibelpassagerne på deres eget sprog under en tjekning, varierede deltagernes reaktioner fra joviale til dybe følelser. En af deltagerne sagde:
‘Det her lyder ikke som Guds ord, fordi det er som om, Johannes Døberen virkelig er vred.’
Men oversætterne blev opmuntret, for det var faktisk sådan, det skulle være; Johannes var virkelig vred, hvilket viser, at sande følelser bliver forstået på lokalsproget, men ikke på handelssproget.
‘Når vi læser handelssproget, er det som om ordene preller af på vores hud, men når vi hører det på vores sprog, går det lige ind i hjertet og i blodet på os,’ sagde en person ved en anden lejlighed.
En gang brugte Greg to dage på at rejse til en landsby dybt inde i bjergene på cykel og til fods for at tjekke oversættelsen. En ældre mand deltog den aften og hørte Skrifterne blive læst højt på sit eget sprog for første gang.
Han kaldte landsbyens børn op og sagde: ‘Kom, børn! Lyt til det her. Før havde vi kun Guds tale på andre folks sprog. Nu taler Gud vores sprog! ‘
Af Rachel Greco (Wycliffe UK)