Menu Luk

Ilchamus Ny Testamente klar til lancering

Arbejdet i Kenya med at oversætte Ny Testamente til ilchamus har været undervejs i mange år. Elly Gudo, der er konsulent i bibeloversættelse, har været med i arbejdet siden 2011. I 2020 da samfundet blev lukket ned pga. Covid19, var den lokale organisation, Bible Translation and Literacy, hurtig til at skaffe gode internetforbindelser til deres medarbejdere, så oversættelsesarbejdet kunne fortsætte. Ilchamus oversættelsen fortsatte derfor også efter planen, og nu er de endelig ved målet. De trykte Ny Testamenter er nu ankommet fra trykkeriet og klar til den store lanceringsfest, der skal holdes den 8. oktober.

Elly og ilchamus-oversætterne glæder sig over denne milepæl, der er nået. Elly er stadig engageret i at hjælpe flere andre grupper, der er ved at oversætte Bibelen til sprog primært i Kenya, men også forskellige andre steder i Afrika.

Vil du støtte Ellys arbejde, kan du gøre det ved at indbetale på mobilepay: 91724 eller kontonr. 9570 1155415. Skriv ”Elly Gudo” og dit navn og cpr nr hvis du ønsker fradrag. På forhånd tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *