”Vi følte, at vi var glemt i dette hjørne af landet, men nu bliver vi husket igennem oversættelsen,” siger en ældre kvinde fra sepulana folket. Et par af de tilstedeværende fra bibeloversætterteamet nikker. Vi befinder os på en tidligere missionsstation i det nordøstlige Sydafrika. Missionsstationen blev oprindeligt drevet af amerikanske missionærer, men de forlod landet ved årtusindeskiftet. De fleste af bygningerne på missionsstationens område står nu og forfalder, og man får så rigelig fornemmelsen af glemsel, når man går rundt imellem de faldefærdige bygninger på det store område.
Vigtigt med en lydindspilning af teksterne
I bygningen tættest på udkørslen er det dog alt andet end glemsel og forladthed, man oplever. Her sidder den lille gruppe oversættere og arbejder koncentreret på at oversætte Ny Testamente til sepulana. De har online møde med bibeloversættelseskonsulenten, der sidder i Johannesburg, nogle hundrede kilometer væk. De gennemgår de oversatte tekster vers for vers, stavefejl bliver rettet og enkelte ords betydninger bliver diskuteret. Når en tekst er færdig, bliver en oplæsning indspillet som lydbog. Det er der en ganske bestemt grund til – for sepulana folket har nemlig en mundtlig kultur, hvor viden og information overbringes mundtligt. Derfor giver det mening, at der laves en lydindspilning af teksten først. Senere vil den trykte bog blive udgivet.
Det gør en forskel
Præsterne, der er med i oversætterarbejdet, er allerede begyndt at bruge oversættelsen i gudstjenesten. En af dem fortæller: ”Det gør en helt vild forskel for os, når vi skal prædike, at vi kan begynde med at læse bibelteksten på sepulana. Før læste vi den på nabosproget, sepedi, og så prædikede vi på sepulana. Det virkede bare så forkert, men det var det, vi havde.
Sepulana folket er ikke glemt. Ny Testamente på sepulana er ikke kun en vej til øget selvværd og styrket identitet som folk, men også til en dybere forståelse af, at de på ingen måde er glemt af Gud.