Søndag den 28. april løb Wycliffes årsmøde af stablen i Bethelkirken i Ålborg. Vi deltog i en dejlig gudstjeneste med levende lovsang og prædiken efterfulgt af frokost i kirkens lokaler sammen med kirkens unge, der havde deres eget arrangement den eftermiddag.
Ved årsmødet blev vi meget klogere på Kristin Wesths tanker om sin udsendelse til DR Congo, hendes oplevelser af landet og den organisation hun skal udsendes til samt hendes brand for arbejdet med minoritetssprog.
Landsleder, Lene Aagaard Nielsens årsrapport var præget af arbejdet her i Danmark, men også af Wycliffe Danmarks engagement i Ghana med skoleprojektet til befolkningsgruppen dagomba, uddeling af børnebibler og opstart af nye søndagsskoler. Hele årsrapporten samt årsregnskabet kan læses her.
Ny i bestyrelsen
Ved bestyrelsesvalget blev Simon Schøler Kristensen valgt ind. Simon har mange års erfaring med international mission. Han har været udsendt til Madagaskar og Tanzania af Danmission og senest været koordinator for international mission hos Promissio. Han er gift med Mette, og far til sønnen Samuel.
Velkommen i bestyrelsen!