Adam Nachima sidder på sin faste stol ved vinduet i klasselokalet. Han nyder at se på undervisningen. Lærerens pegepind mod tavlen. Børnenes højtlæsning og taktfaste klap, når en opgave er løst. Adam tilhører dagomba folket i det nordlige Ghana. Som barn havde han ikke selv mulighed for at gå i skole. Han hjalp sin far i marken. Nu hvor han selv er far, glæder det ham at se sine børn række hånden op for at svare på lærerens spørgsmål.
Adam kommer dog ikke kun for at høre børnene terpe. Han kommer også for at tjekke, at undervisningen bliver gennemført. Han er nemlig med i en gruppe, der forsøger at overbevise andre forældre, lærere og andre af landsbyens beboere om, at skolegang er vigtig. I Ghana er det nemlig ikke altid en selvfølge, og tidligere var der mange forældre, der ikke sendte deres børn i skole, og nogle lærere mødte ikke op på arbejde.
I de sidste 4 år har børnene fået undervisning på deres modersmål i stedet for som tidligere på engelsk. Det er nu lettere for dem at følge med i undervisningen, og det er nemmere for dem at lære engelsk som fremmedsprog senere. Det er der mange forældre som Adam, der kan se fidusen i, for bedre engelskkundskaber øger børne-nes muligheder for at tage en videregående uddannelse senere. Som så mange andre forældre har Adam drømme om gode uddannelser og jobs for sine børn.