Menu Luk

Den allerførste børnebibel på dagbani

Søndagsskolerne hos dagomba-folket i Ghana er meget populære. De tiltrækker ikke kun børn fra de kristne familier, der udgør ca. 10% af befolkningsgruppen, men der kommer også mange muslimske børn. Lederne i søndagsskolerne er nemlig gode til at undervise børnene i øjenhøjde. Desværre har de ofte ikke noget at undervise ud fra. Der findes nemlig kun ganske få bøger på sproget dagbani, og det er derfor ofte svært for kirkerne at finde materialer til brug i søndagsskolerne.

Wycliffes lokale samarbejdspartner, LDP (Literacy and Development through Partnership), arbejder i øjeblikket på at udgive en børnebibel på dagbani med 300 bibelhistorier fra hele Bibelen. Målet er, at børnebibelen i første omgang skal ud til 5000 børn i forskellige kirker i landområderne i det nordlige Ghana. LDP mangler dog penge til trykning og transport af de færdige bøger.

Vil du være med til at give børnene indblik i de velkendte bibelhistorier? Så kan du nu være med til at støtte færdiggørelsen og udbredelsen af denne børnebibel, der bliver den første af sin slags på dagbani. Indbetal dit bidrag på reg. nr. 9570 konto nr. 1155415 eller mobilepay 91724. Skriv “børnebibel Ghana” og dit navn og cpr. nr. i tekstfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.