Menu Luk

Bibelhistoriebøger til sapiiny børnene i Uganda

Sidste år var der fest i Uganda, da Ny Testamente på kupsapiiny blev indviet. Ny Testamente har givet en øget interesse for at få hele Bibelen og flere materialer til at åbne Bibelens budskab. Oversætterteamet er i fuld gang med Gamle Testamente, og samtidig udarbejder de også undervisnings-materialer på kupsapiiny. De har oversat små bøger med historier fra Bibelen, som skal bruges både i læse- og skriveundervisningen og i kirkerne.

6000 bøger trykkes lokalt
De små bøger med bibelhistorier er oversat og klar til opsætning og trykning. Der mangler dog penge til den del, og her vil vi gerne spørge om et bidrag fra jer. Vi skal have samlet i alt 11.000 kr ind for at få trykt de planlagte 1000 eksemplarer af i alt 6 forskellige titler af billedbøgerne til eleverne og 10 eksemplarer af hver titel til undervisningsbøger til lærerne. Bøgerne vil blive trykt lokalt i Uganda, da priserne er lave og klimaaftrykket netop også bliver lavt, da bøgerne ikke skal fragtes så langt.

Vil du hjælpe børnene?
Vil du være med til at give børnene Bibelens historier på et sprog og en måde, der taler til dem og giver dem mulighed for at blive bedre til at læse og skrive? Bidrag indbetales på reg.nr. 9570 kontonr. 1155415 eller mobilepay 91724 og mærkes ”Kupsapiiny børnebøger”. Husk at skrive cpr nr., hvis du ønsker fradrag. Tusind tak for ethvert bidrag!